I de fleste kældre findes et rum, som sjældent bliver åbnet. Det er gerne det rum, hvor tingene fra en flytning endte, uden at nogen fik taget stilling til dem. Med tiden glemmer man, hvad der egentlig står derinde. Det eneste, man husker, er, at det virker som en stor opgave at gå i gang med. Derfor bliver døren ofte lukket igen, uden at noget flyttes.
Det kan hjælpe at sætte et kort tidsrum af, i stedet for at tænke, at hele rummet skal ryddes på én gang. Tag én reol eller ét hjørne ad gangen, og se på tingene med friske øjne. Meget af det, der engang virkede vigtigt, har måske ingen betydning længere. Når du deler tingene op i mindre bunker, bliver opgaven straks mere overskuelig.
Fugt og lugt er et tegn værd at lytte til
Et kælderrum, der sjældent åbnes, samler ofte fugt og en indelukket lugt. Det er et tegn på, at tingene derinde ikke har det godt, og at det er på tide at lufte ud. Papkasser og tekstiler tager særligt let skade, når luften ikke skiftes. Åbn døren, og gerne et vindue, mens du går tingene igennem, så rummet kan trække vejret.
Når du først er i gang, er det en god idé at sortere i tre bunker: det, du stadig bruger, det, der kan gives videre, og det, der skal smides ud. En del af det, der har stået længst, viser sig ofte slet ikke at være noget, du har brug for. Det gør beslutningen lettere, når tingene ligger fysisk adskilt frem for gemt i samme kasse.
Tomme hylder og gulvplads er værd at værdsætte, når rummet endelig er ryddet. Sæt kun de ting tilbage, du rent faktisk forventer at bruge igen, og placér dem, så du kan se, hvad der står. En løs oversigt over indholdet, skrevet på en seddel ved døren, gør det lettere at huske det næste gang.
Når kælderrummet er ryddet én gang, er det lettere at holde det sådan. Sæt dig for at kigge forbi et par gange om året, så det ikke igen bliver et rum, du lukker og glemmer. En lille indsats med jævne mellemrum er langt lettere end den store oprydning, du netop har været igennem.
